top of page

Øresundsakvariet 

Øresundsakvariet  ligger i tilknytning til Marinbiologisk sektion ved Biologisk Institut, Københavns Universitet. Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium, som ligger tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør. Ansatte fra akvariet er i felten 170 dage om året og akvariet fungerer som et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration for alle!

16388 Øresundsbåd.jpg

Akvarie- og museumschef Jens Peder Jeppesen bidrager gennem Øresundsakvariets skoletjeneste til hvert år at undervise 700 børn og unge og fungerer derigennem som rollemodel for forskerspirer indenfor naturvidenskaberne.

Derudover har Øresundsakvariet årligt besøg af ca. 40-50.000 gæster, som kommer for at lære om, og opleve, det unikke dyreliv i Øresund og deltage i Øresundsakvariets mange forskellige arrangementer og aktiviteter.

Gennem sin forskningsbaserede formidling, har Jens Peder Jeppesen derudover bidraget væsentligt til forståelsen i den brede offentlighed for betydningen af forskning for at løse samfundsudfordringer som relaterer til havmiljø og biodiversitet herunder FNs verdensmål (#14: Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer).

Jagende marsvin 12. august 2020 Fotograf
My Morning Timeline (1).png
My Morning Timeline.png

Jens Peder Jeppesen formidler viden om havmiljø og biodiversitet og hans ekspertviden bliver flittigt benyttet af den danske presse og myndigheder. Han er ofte den første, der bliver kontaktet for sit synspunkt – ikke kun i forhold til havmiljøet i Øresund, men i farvandene omkring hele Danmark.

 Han har i de sidste 10 år været involveret og omtalt i 1565 skrevne artikler omhandlende emner fra havdyr til havpolitik og publiceret i medier strækkende sig fra regionale og lokale dagblade til landsdækkende aviser og magasiner. Derudover optræder Jens Peder Jeppesen hyppigt i TV og radioudsendelser som faglig havekspert.

KLIK PÅ  

OG KOM MED PÅ BESØG PÅ AKVARIET

HØR JENS PEDER BERETTE OM VISIONER OG RESULTATER

...fik vi nævnt, at han er en ildsjæl udover det sædvanlige?

bottom of page